Vejledning til opstart af videokonsultation i 5 trin:
Følgende trin er en vejledning til opsætning af videokonsultation første gang på smartphone. Videokonsultation kan anvendes hos patienter som pga funktionsniveau, sygdom eller smittefare ikke hensigtsmæssigt kan møde op i lægehuset. En videokonsultation kræver altid at der er truffet telefonisk aftale med lægehuset herom.
For at benytte en planlagt videokonsultation hos lægen skal du:
have app´en ”Min Læge” på din smartphone. Denne kan hentes på følgende links:
Android telefoner: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.trifork.minlaege&hl=da
iPhone: https://apps.apple.com/dk/app/min-læge/id1445003295?l=da
Din telefon skal have et kamera som filmer dig under samtalen (et ”selfie-kamera”), hvilket forefindes på stort set alle smartphones.
Når du har aftalt en video-konsultation med lægehuset skal du logge på i “Min Læge”-appen. Der anbefales typisk at patienten logger på Min Læge-app´en og opstarter videokonsultationen 10-15 minutter inden den aftale videokonsultation.
Dette gøres fra fanebladet på “forsiden” i “MinLæge-appen” hvor der kan swipes mellem klinikoplysninger, videokonsultation mm. Her trykkes under fanen “Videokonsultation” på det grønne videokamera-ikon nederst på skærmen. Du vil nu blive ført til det ”digitale venteværelse”. Du vil første gang blive bedt om at teste kamera og mikrofon på din telefon. Dette gøres helt automatisk, hvis man følger anvisningerne på skærmen.
Når du er igennem ovenstående vil du befinde dig i det ”digitale venteværelse” hvor du vil få besked om, at du venter på deltagelse i konsultationen. Konsultationen vil opstarte automatisk når lægen også logger på. Vi tilstræber at holde den aftalte tid, men skulle der ske forskydninger vil du forblive i ”venteværelset” indtil lægen logger på. Vær derfor tålmodig og log ikke af.